Faste træningstider

Tirsdage

17:30 Intervalløb
17:30 Fællesløb efter niveau
18.15 – 19.00 Styrketræning

Torsdage

17:30 Fællesløb efter niveau
17:30 Brush-up
18:00 Tempo Torsdag

Søndage

09:00 Brush-Up
10:00 Holdtræning

Hold 5 - let øvede. Tempo ca. 6.00 - 6.30 min/km

Holdet er primært til de let øvede løbere, der kan holde et tempo på mellem 6:10 - 6:30 (gennemsnit 6:20)

Vi løber typisk længere ture, men med mulighed for at hoppe af, således at den lille tur bliver på ca. 10 km. Ruten vil være i let kuperet terræn, og turene løbes primært i skoven og på stier.

Der lægges op til, at deltagerne selv løber yderligere 2 gange i løbet af ugen

Trænerne på Hold 5

Træninger anbefalet til hold 5 løbere

Disse tirsdag og torsdagstræninger er egnet til hold 5 løbere

GoRun træning, fællesløb efter niveau og styrketræning og Intervalløb.

Det siger medlemmerne fra hold 5


11850696_10206207400840780_2132022271112909871_o

Robert Justesen, Hold 5

"Jeg har løbet alene i rigtig mange år og følte at der skulle ske noget nyt - derfor meldte jeg mig ind og begyndte at løbe med. Hurtigt fandt jeg et rigtigt godt hold (Hold2) som passede til mit tempo og løbelængde. Det styrkede mig i mit løb og fællesskabet betød mere og mere. Pludselig var det ikke bare en tur på 15 km men en tur med de andre på holdet der betød noget.

Efter et par år skiftede jeg til et noget langsommere hold (Hold5) som træner. Det betød at jeg kom ned i tempo under min træning, er mere udhvilet efter træningen, og faktisk har et meget større overskud på de lange ture og til konkurrencerne."


Peter Schwensen, Hold 5

"Jeg flyttede til Rungsted for 1 år siden og har tidligere løbet i Frederiksberg.
Det sociale element i løbeklubber og motivationen (selv i dårligt vejr) giver så meget mening.

Kombinationen af det gode humør (Træner Robert er super) og gymnastikken (Træner Lotte er super) og ambitioner om at løbe maraton gør Hørsholm Rungsted løbeklub til noget STORT.

Det bedste er at det er søde og rare og afslappede medlemmer…..glæder mig hver gang jeg skal ud og løbe.
Jeg rejser desværre meget pt. grundet arbejde…..så det e lidt sporadisk lige nu…"


IMG_6235

Lene Birhmann, Hold 5

"Jeg har hyggeløbet for mig selv i mange år, havde gennemført tre halvmaratons, inden jeg startede. Det seneste var VM halvmaraton i Kbh 2014, hvor jeg efterfølgende besluttede mig for at forbedre min løbeform. Jeg tabte nogle kilo OG meldte mig ind i HRLK i oktober 2014. Løb med Hold 6 i begyndelsen, skiftede til Hold 5 og har haft en støt opadgående formkurve.

I september 2015 løb jeg Kbh Halvmaraton med 20 min. skåret af tiden i forhold til foråret 2014. Takket være HRLK supermotiverende trænere og mange ildsjæle. Det sociale element spiller en væsentlig rolle, når jeg løber med HRLK - både på søndagens lange rute med Hold 5 og til den hårde, men dejlige-bagefter intervaltræning om tirsdagen.


HRLK inspirerer, motiverer og udfordrer mig.
Mål i 2016: BT Halvmaraton 1. maj, Copenhagen Half Marathon 18. september og..... Måske hvis træning forløber planmæssigt, så er jeg blevet udfordret af træneren og formanden (Robert) til at løbe Copenhagen Marathon 22. maj. Denne udfordring er kun spændende og dejlig, fordi vi er flere kvinder, der søndag efter søndag 'nyder' at tilbagelægge de mange km i de smukke omgivelser.


HRLK er også en klub for familien - jeg nyder, når jeg kan lokke ældstebarnet med på en løbetur."

Hold 5 løberne

IMG_2871

Følg os på facebook

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og følg med i alle aktiviteter og nye tiltag i klubben

Tak, du er nu tilmeldt Hørsholm Rungsted løbeklubs nyhedsbrev

Webdesign www.responso.dk | Copyright © Hørsholm Rungsted Løbeklub