Bliv medlem

 

Danmark's mest fantastiske løbefælleskab

Velkommen til Hørsholm Rungsted Løbeklub

Meld dig ind i Hørsholm Rungsted løbeklub og løb dig til overskud i din hverdag!

7 gode grunde til at være medlem i HRLK:

  • Det er bare sjovere at mere motiverende at løbe i en gruppe
  • Det er lettere at komme ud ad døren, når du har en fast aftale
  • Du kan vælge det niveau, der passer dig fra begynder til marathon
  • Du kan være tryg når du løber – vi passer på hinanden
  • Du får kendskab til nye løberuter i dit nærområde
  • Du kommer hurtigt i form og får overskud i din hverdag
  • Du møder en masse nye aktive løbere – venner fra dit lokal område

Det får du med dit kontigent

  • Mulighed for at bestille en super fed løbetrøje
  • Ubegrænset træning med klubben
  • 3 - 4 foredrag om året om løberelevante emner
  • 3 - 4 udflugter om året med klubben i nærområdet
  • Medlemsfest og andre festlige arrangementer (Fx. Halloween- og Juleløb)

Så billigt er det...

Det er ikke dyrt at være medlem af HRLK. Vi har to typer medlemsskaber. Single medlemsskab og familiemedlemsskab.

Prisen for et årligt single medlemsskab er kr. 300,-

Prisen for et årligt familiemedlemsskab er kr. 500,-

Gode råd før du starter

Når du begynder på en ny form for motion, skal du lægge stille og roligt ud, og derefter øge intensitet, sværhedsgrad, tempo osv. gradvist efterhånden som din form udvikler sig.

På denne måde undgår du både overbelastning og at du kører træt i træningen, fordi du har lagt for hårdt ud. Du vil sikkert opleve din kondition øges markant meget hurtigt, men det er vigtigt, at sener og muskler kan følge med, så øg løbetid/distance højest med 10% per uge!

Normalt behøver man ikke at gå til lægen, før man begynder på at dyrke motion, men hvis du enten er i behandling for en hjerte-kar-sygdom, en nyresygdom eller diabetes eller har for højt blodtryk, er det altid en god idé at spørge lægen til råds først.

Du bør under løb medbringe information om hvem dine løbevenner skal kontakte, hvis du kommer ud for et uheld. Dette kan være telefonummer til nærmeste familie, eller dit CPR. Nogle har denne information på deres GPS ur, mobiltelefon eller som et armbånd.

 

Meld dig ind i dag

Du skal blot udfylde tilmeldingsformularen

hannes-egler-a9zeXX25lC8-unsplash

Få en prøvetime

Det er altid muligt at få en prøvetime - kom blot ned til P-pladsen ved Rungsted Skole, 10 min før træningen starter og snak med en af vores trænere (eller andre medlemmer). Så finder vi det rigtige hold til lige præcis dit behov. Vi anbefaler du kigger ned en søndag morgen (kl. 9)  eller tirsdag aften (kl. 17.30), da vores torsdage oftest bruges på intervaltræning. 

Du er også velkommen til at ringe til formanden for klubben - Anders Amstrup på mobil: 2128 9798

Hvilket hold skal jeg vælge?

Helt indledende, er du nybegynder, skadet løber eller løbere med lidt eller meget erfaring?

Vi tilbyder 4 løbehold på forskellige niveauer, som du kan læse mere om her

Hvis du er i tvivl om hvilket hold du skal starte på, er du velkommen til at ringe eller skrive til formanden Anders Amstrup på formand@hrlk.dk eller telefon 2128 9798

Det med småt

Din medlemregistrering er et bindende tilsagn til at betale fuldt kontingent for indeværende sæson.  Når du melder dig ind, vil du modtage din kontingentopkrævning og adgangskode til medlemsportalen, hvor du kan tilmelde dig klubbens aktiviteter.

Kontingentet følger regnskabsåret, som er fra 1. april til og med 31. marts, og skal betales uanset hvornår på året, man indmelder sig.